fbpx

SÅDAN KAN DU SOM GRUPPE BRUGE UNGDOMSØEN

|

Kategorier

Ungdomsøen

24. august åbnede Ungdomsøen med et brag af en åbningsfestival. Men hvordan kan du egentlig bruge Ungdomsøen? Det sætter vi den kommende tid fokus på. Netop nu får vi mange henvendelser fra grupper og unge-organisationer, der ønsker at bruge Ungdomsøen. Derfor starter vi med, at se lidt på hvordan man som gruppe kan bruge Ungdomsøen.

DAGSBESØG

Som gruppe kan du besøg Ungdomsøen året rundt. Hvad enten det er som mål for en halvdagsudflugt, hvor i tager afsted om morgenen og er tilbage igen lidt over middag. Eller i tager et heldags besøg på Ungdomsøen, og først sejler hjem når den sidste fisk er fanget og ristet over bålet.

Når man besøger Ungdomsøen på en dagsudflugt har man mulighed for at bruge øens fysiske rammer såsom gamle tidligere kanonstillinger, grejbank, Ungdomsøens udekøkkener og bådpladser, bruge havnebassinet til vandaktiviter eller hvad med et orienteringsløb rundt på øen.

Ungdomsøen er desuden behjælpelige med at skabe kontakt til samarbejdspartnere der kan tilfører jeres besøg ekstra værdi. Det kunne være rollespillere, forskellige friluftslivsinstruktører, demokratiskabere mv.

Er der behov for at bruge mødelokaler, spisesale eller andet så aftales dette med vores booking afdeling forud for jeres besøg.

BESØG MED OVERNATNING

En ting er at besøge Ungdomsøen i dagstimerne. Noget andet er at inkluderer en overnatning på øen. Stemningen og lydene ændre sig, når mørket falder på, bålene på øen tændes og solen går ned over Københavns skyline.

På Ungdomsøen kan du som gruppe benytte dig af overnatning på enten vores teltplads, i vores sovesale, værelser eller hvad med et af øens 6 store shelters med udsigt over Øresund.

I vælger selv om i laver jeres egen aftensmad i et af Ungdomsøens udekøkkener, Foodlab og bålområder eller om i bestiller mad på forhånd som i spiser i Ungdomsøens køkken/spisesale.

ØEN ER JERES – MEN VI HJÆLPER GERNE

Hvad enten i besøger Ungdomsøen på en dagsudflugt eller er på øen en eller flere dage, så er øen jeres og i kan indenfor rammerne af øens muligheder bruge Ungdomsøen til lige netop det i har lyst til. Men vi hjælper gerne med bud på aktiviteter, hvad enten det er noget vores seje frivillige kan stå for eller hvor vi sætter jer i forbindelse med samarbejdspartnere.

For at sammensætte det bedste besøg på øen bedes i kontakte vores bookingafdeling på booking@ungdomsoen.dk eller ringe til booking tlf. 20 40 59 99

HUSK: Hvad enten i besøger øen en enkelte dag eller i er på øen i flere dage, så skal i som udgangspunkt selv booke jeres transport med vores samarbejdspartner SparShipping der sejler op til seks gange dagligt fra Nyhavn.

 

Ungdomsoen

Foto: Se solen gå ned over København er bare en af de mange flotte oplevelser du får på Ungdomsøen.

Fakta

• Ungdomsøen ligger på Middelgrundsfortet i Øresund.

• Ungdomsøen har åbent hele året, men højsæsonen er fra april til oktober.

• I højsæsonen går der både til øen fra Nyhavn op til seks gange i døgnet. Er man en større gruppe, kan der bestilles en større båd til hele gruppen året rundt.

• Der kan søges økonomisk støtte til transporten til Ungdomsøen på hos Nordea Fondens lokalpulje.