fbpx

Bustransport til åbningen – Psst. Det koster gratis!

|

Kategorier

Ungdomsøen
|

Den 24. august bliver en dag, der skriver sig ind i Danmarkshistorien. Et gammelt, militært søfort har undergået en enorm forvandling og åbner som en ø for unge, af unge og til unge. 

Øen åbnes med et brag, men frygt ej, det er ikke fra kanonerne. Det er med fest og brede smil, når der er aktiviteter med både musik og dans, mad, adventure og friluftsliv!

Sidder du og tænker, at det vil du gerne være med til festlighederne, men du bor jo i go’e gamle Ålleren, Aarhus eller Odense på Fynsland? Fortvivl ikke! Vi har løsningen til dig. Vi tilbyder gratis bustransport fra ovenstående byer.

Du kan hoppe på bussen på følgende lokationer.

Aalborg Busterminal kl. 7.00 ved Afsnit C, Perron 10 

Aarhus kl. 8.20 ved OK Tankstation Borumvej 37, 8381 Tilst
Odense kl. 10.20 ved McDonald’s Sivmosevænget 2, 5260 Odense

Ankomst Nyhavn kl 12.45 ved Nyhavn 71, København
Færgeafgang til Ungdomsøen kl. 13.30

Når du har fået fyldt godt op på din sociale, eventyrlige, nysgerrige og festlige konto kører bussen dig tilbage vestpå igen. 

Færgeafgang fra Ungdomsøen kl 20.15
Busafgang fra Nyhavn kl 21.00 ved Nyhavn 71, København 

Alt dette og meget mere (færgebillet, 2 madbilletter og din deltagelse i Danmarkshistorien(!)) får du for 130 danske kroner (eller 300 kroner, hvis du er over 25, men stadig ung af sind). Skal du med bussen, skal du købe en heldagsbillet som inkluderer to måltider – frokost i bussen og aftensmad på øen.
Du kan kaste dine penge efter os, og sikre dig adgang til en fantastisk oplevelse, ved at klikke lige her

Læs mere om åbningsfestivalen lige her.

Middelgrundsfortet blev med støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden givet til Spejderbevægelsen i 2015 med en vision om at gøre øen til en ø for hele Danmarks ungdom. I 2016 donerede Nordea-fonden yderligere 120 millioner kroner til renovering af Ungdomsøen og muliggøre dermed realiseringen af en af de største ungdomssatsninger i nyere tid.